Herlev Revy og Teater

Landet på den anden Side

- et live-rollespil univers

Kongedatteren

 

Dette scenarie blev spillet igennem af ca. 50 unge mennesker i alderen 12-18 år under en teaterfestival arangeret af Herlev Revy & Teater. Meget få deltagere havde på forhånd kendskab til rollespil; derfor var reglerne enkle og der blev lagt vægt på rollerne og skuespillet.

 

Hver 100. år bliver en prinsesse ofret for at holde det onde fra landet. Det er nu 100 år siden, det skete sidst og kongen har udsendt befaling til alle landets våbenføre mænd og kvinder om at møde op og frelse prinsessen.

 

Lørdag den 10. november i året 2012 ved solopgang mødtes alle landets våbenføre mænd og kvinder foran kroen Den Dansende Enhjørning. Her tog Kongen, og kromutter, imod og fortalte om den store knibe. Sagnet fortæller, at der findes 5 magiske regalier, som gør bæreren uovervindelig. For at de ikke skal falde i forkerte hænder, blev de for 100 år siden givet til fem trofaste riddere, som hver især drog ud i landet - og ingen har set dem siden.

 

Det er nu op til de fremmødte helte at finde de fem riddere og bringe de fem regalier tilbage til kongen, så han kan redde prinsessen fra dragen.

 

Det blev 3 sjove timer, hvor kongedatteren blev reddet fra at falde i de ondes kløer...

 

 

 

Landet på den anden side er skabt af Christoffer von Sehested