Arrangementer

Landet på den anden Side

- et live-rollespil univers

Arrangementer

 

Jeg har skabt Landet på den anden Side som et privat live-rollespils univers, men i takt med at jeg har fået flere erfaringer, tilbyder jeg underholdning til arangementer.

 

Når jeg laver et scenarie, går jeg altid ud fra hvem der er målgruppen og hvad formålet er. Skal der være kamp, mange gåder, skal deltegerne være med eller mod hinanden, skal det være et skræmmende eller er godt eventyr? Formålet med et hvert spil er, at alle deltagere har det sjovt - og det gælder også for live-rollespil.

 

Herlev Revy & Teater har brugt et scenarie til at ryste ungdomsskuespillere sammen under en teaterweekend. Her var der fokus på at bryde isen mellem 3 ungdoms-teatergrupper i aldern 13-18 år før de skulle opføre deres egne skuespil for hinanden. I menuen til højre kan du se resultatet.

 

 

Planlægning

Før arrangementet er det vigtig at vide, hvad du forestiller dig temaet skal være og hvor lang tid det ca. skal tage. Jeg foreslår som regel mellem 2 og 4 timer alt efter historien og deltagerantallet. Derefter kommer jeg med et oplæg til historien, som vi finpudser sammen.

Hvis scenariet kræver flere voksne hænder (roller), anbefaler jeg, at du/i selv deltager, da det både er sjovt og samtidig gør arrangementet mere personligt. Der er dog også mulighed for, at jeg medbringer ekstra hjælpere (se nedenfor).

 

Under arrangementet

Jeg kommer med alle rekvisitter (samt lidt udstyr til hovedpersonen) og starter med en introduktion til dem, som skal have roller. Inden spillet går i gang, vil der også være en kort indledning til deltagerne.

Hvis der er kampe i scenariet, skal deltagerne så vidt muligt selv have våben med, som dog skal godkendes af mig, før de må tages i brug.

 

Pris

Arrangementer koster 500,- per planlagt time, hvoraf halvdelen betales ved bookning og resten betales umiddelbart før arrangementet går i gang.

Jeg har også mulighed for at medbringe ekstra hjælpere (roller) til en pris på 250,- per time (som betales umiddelbart før arrangementet går i gang).

 

 

Står du og mangler underholdning til din næste børnefødselsdag eller familiefest?

- så tag kontakt til mig og vi finder ud af noget.

 

Mvh Christoffer

 

 

 

Landet på den anden side er skabt af Christoffer von Sehested