Episode X

Landet på den anden Side

- et live-rollespil univers

Episode X, Det magiske Agarn

 

Der er gået noget tid siden Landet på den anden Side har haft brug for hjælp, og da nødråbet endelig kommer, er nogle af heltene blevet for gamle til at kunne se magien. Sådan går det nogle gange. Hvis man stiller for mange spørgsmål til fantasien, kan det blive svært at leve sig ind i den magiske verden, som fantasien skaber. Heldigvis hører nogle nye helte råbet om hjælp...

 

Da de nye helte ankommer, bliver de budt velkommen af Ragnar, Isolde og Gudrun, som straks tilbyder at oplære dem i færdigheder, som kan hjælpe dem. De to bergtusser Josefine (Oline) og Jose (Liva) lister afsted med Gudrun, mens elveren (Frederikke) og mennesket (Emil) oplæres af Ragnar i krigerens ædle kunst.

 

På kroen ligger gamle trofæer, et basilisk hoved og en stor juvel - sjælestenen. Heltene advares om den hæslige sjælestens onde magi. Den har en ond kraft i sig og hvis man rører den, bliver man draget mod ondskab. Denne ondskab er en modsætning til kroens meget hyggelige atmosfære og den breder sig ud over hele landet og lader til at fordærve alt den rører ved med sine usynlige lange fangarme.

 

Netop denne nedbrydende kraft fra sjælestenen bekymrer Isolde, og hun beder derfor heltene om hjælp. I gamle savn har hun fundet legenden om et magisk agern, som siges at skulle være faldet fra livest træ. Dette agern indeholder selve essensen af Moder Jord og burde kunne modvirke sjælestenens onde kraft. Heltene vil meget gerne hjælpe Isolde og begiver sig afsted for at finde et stort krater, hvor agernet kan være faldet ned i. Ragnar møder dem på skovvejen og advarer dem om, at der er omstrejfende orker i området.

 

Det varer da heller ikke længe, før heltene bliver angrebet af to store orker og de 4 heltes nye færdigheder bliver sat på prøve. (Emil) går modigt til angreb og (Frederikke) leverer et par gode pletskud med sin bue. Imens lister de to bergtusser sig nærmere mens de ryster af skræk. De kommer dog tæt nok på til at kunne kaste deres knive mod de intetanende orkers rygge. Med samarbejde lykkes det at slå de to orker og komme tilbage til kroen og fortælle om det.

 

I mellem tiden er der kommet en dværg vandrene fra de høje bjerge. Han fortæller, at folk får sten i hovedet fordi bjergene er ved at brase sammen. Det er som om de angribes af en ondskab og langsomt forvitre. Derfor er han ude at lede efter god klippeholdig jord, hvor han kan plante sine bjergrødder for at gro nogle nye bjerge frem.

 

Han virker meget oprevet og får lidt at spise og drikke i kroen, men pludselig farer han op, snupper sjælestenen og bener af sted på sine kort dværgeben. Heltene skynder sig efter ham, men han er for hurtig og undslipper. Han når dog ikke langt, for orkerne falder over ham og hugger ham ned. Heltene finder dværgens døde krop, men sjælestenen er væk. Heltene opsøger orkerne og får bekæmpet dem, selvom de ser ud til at være blevet lidt stærkere af at have fået fat i sjælestenen. Efter en hård kamp, kan (Frederikke) tage sjælestenen tilbage, og hun mærker straks den onde magi, som strømmer gennem hende. Hun får dog overvundet ondskaben og lægger sjælestenen tilbage i kroen.

 

Heltene er efterhånden blevet godt kamptrænet og har fået nogle skrammer. De opsøger derfor Gudrun, som helbreder de værste skræmmer og de lægger en ny plan for at komme tættere på det store krater, hvor agernet skulle ligge. De forbereder to glas med vin - et med sove gift i og et uden - for at foreslå en fred med orkerne og drikke en skål derpå.

 

De begiver sig afsted mod krateret og møder snart nogle orker, som spærrer dem vejen: "Vi kommer med fred og vil ikke kæmpe". Men der er to orker og kun et forgiftet glas og da orkerne rækker ud efter begge glas, må heltene tænke hurtigt. "I kan drikke af samme glas". Sovegiften virker hurtigt og orkerne falder i søvn, så heltene kan snige sig ned i krateret og lede efter agernet. Efter lidt tids søgen, finder (Emil) agernet i bunden af krateret.

 

I mellemtiden er orkerne vågnet og finder ud af, at de er blevet narret. De lunter hen mod krateret og synet af dem er så skræmmende, at de to bergtusser besvimer og falder om som sten på jorden. Det lykkes (Emil) og (Frederikke) at kommer væk og de skynder sig tilbage mod kroen. Orkerne vader forvirrede rundt i krateret og en af dem sætter sig på en bergtusse sten, men falder af, da den bevæger sig lidt. Da orken vender sin opmærksomhed væk, skynder de to bergtusser sig at kravle op ad den stejle side i krateret.

 

Tilbage ved kroen, overleverer heltene det magiske agern til Isolde, som bliver meget glad. Nu skal det plantes og (Emil) graver hurtigt et fint hul, mens Gudrun spiller en gammel magisk vise på sin tværfløjte. Til sidst velsigner Isolde lidt vand og hælder det ud over jorden, hvor agernet ligger.

 

Det burde kunne holde ondskaben på afstand og der er atter fred for stund...

Landet på den anden side er skabt af Christoffer von Sehested