Episode XI

Landet på den anden Side

- et live-rollespil univers

Episode XI, Lamia's Spådom

 

Orkernes hærgen bliver værre og værre og sjælestenens onde magi spreder sig stadig. Ragnar og Isolde er derfor draget til dronning Isabel, for at bede hende om hjælp og støtte. For at udposten ikke skal ligge ubeskyttet hen, har Isolde bedt sin gamle ven og lærermester Quanta om at holde et vågent øje med tingene, og Ragnar har bedt en af dronningens soldater ved navn Hugor Hovedhugger om at passe på kroen. Ragnar indkalder også heltene til at hjælpe, da mange tegn peger på, at der snart vil ske noget…

 

Da heltene ankommer til Landet på den anden Side, bliver de modtaget af Quanta, men Hugor er ikke dukket op. Quanta beder derfor heltene om at søge efter Hugor og efter lidt tids søgen, bliver Hugor fundet. Han vandrer rundt på vejen og anråber træerne om beskyttelse og er meget forvirret. Han starter straks med at træne heltene i våbenbrug og beder dem tage deres nåle og sytråd frem. Det lader til, der er noget helt galt og i tågede vendinger får Hugor forklaret, at han har mødt en smuk pige i skoven og at hans tanker er helt forvirrede.

Imens Træner Gudrun og Quanta de andre helte, så de kan klare sig i skoven.

 

Da heltene er klar til at begive sig ud i skoven omkring kroen, beder Quanta dem om at opsøge alle magiske væsner, kloge personer og spåkoner for at spørge, om de kender til en måde at ødelægge sjælestenen på, - og skulle de samtidig finde ud af, hvad der er sket med Hugors forstand, vil det være godt.

 

På deres søgen i skoven, møder heltene først en gammel heks med spidse klør, og heltene afprøver straks deres nye kampevner mod den forsvarsløse skabning. Det viser sig, at de er blevet godt trænet og heksen synker sammen i en uformelig masse. De finder en lille flaske med en underlig, gul, klistret væske i. Gudrun mener, det måske kan være Hugors forstand.

Da Hugor har fået sin forstand tilbage, går det straks bedre med at får styr på krigerne og de omstrejfende orker bliver opsøgt og slået ned. Enkelte helte får lidt skrammer under kampene, men Druiderne og Gudrun får ved fælles hjælp de sårede på benene igen.

 

I skoven møder heltene en svampesamler, som meget gerne vil have fat i nogle ork-svampe. Hun tør dog ikke selv nærme sig de fæle orkers tilholdssted, og hun spørger derfor heltene om hjælp. Hun giver endda en særlig udvalgt helt sin usynligheds eliksir, så opgaven kan blive nemmere.

Heltene fortæller, at svampesamleren ved en masse om skoven og væsnerne i den, og Quanta begiver sig ud for at udveksle nyheder om skoven, væsner og meget andet. Undervejs støder han på en flok orker og hans magi skuler ham i et træ. Uheldigvis trænger orkerne til at lade deres vand, og Quanta må udholde ydmygelsen og stanken. Svampesamleren har heldigvis nogle urter, som tager lugten fra det frygtelige ork-pis.

 

Svampesamleren har vist nogle af heltene retning mod et sted i skoven, hvor to Lamia’er opholder sig. De siges at have ægte spådomskraft. De har dog tabt deres eneste øje og leder i skovbunden efter det. Uden øjet kan de ikke se ind i hverken fortid, nutid eller fremtid. Heltene finder øjet i et lille lumsk hul i skovbunden og ved fælles hjælp får de trukket det op. Det kræver alle heltenes kombinerede evner og sammenhold at få øjet op. Som tak for hjælpen vil de to Lamia’er svare på et spørgsmål og heltene spørger, hvordan man kan ødelægge sjælestenen. Lamia’erne skuer gennem deres øje og fortæller om en gammel magisk bryg, som skulle kunne ødelægge selv den stærkeste trolddom. Til denne bryg skal bruges: ”øjet fra en basilisk, bjergrødder, en aspestikling fra det helligste elverland, et hår fra en kentaur, en vorte fra en heks, 10 dråber blod fra en ægte helt og et agern fra livets træ som indeholder essensen af moder jord.

 

Heltene er meget glade for at have fået denne oplysning og skynder sig tilbage for at fortælle det til folkene i kroen. Der bliver en dejlig fest med godt at drikke og spise, men midt i den festlige stemning fortæller kromutter, at mens kroen lå ubeskyttet hen, sneg en fæl ork sig ind og stjal sjælestenen og førte den tilbage til ork-borgen.

 

Hugor beder heltene om at samles og giver dem instrukser om et skindangreb på ork-borgens hovedport. Imens vil to listige helte snige sig bag om og stjæle sjælestenen, mens orkerne er optaget.

 

Heltene begiver sig afsted med Hugor og ankommer til ork-borgen. Et sikkert skud fra en elverbue, får dele af muren til at falde sammen og kampen begynder. Slaget bølger begge veje, men til sidst lykkes det heltene at overmande orkerne og tage sjælestenen tilbage. Der må to stærke helte til at føre helten, som holder sjælestenen – så stærk er stenens onde kraft.

 

Tilbage på kroen er alle glade for at være sluppet af med orkerne (i hvert fald for en tid) og endelig har de fundet en måde at ødelægge sjælestenens onde magi og en gang for alle fordrive den onde troldmand Sinistra fra Landet på den anden Side. Nu mangler de bare de sidste ingrediensen til den magiske bryg.

Landet på den anden side er skabt af Christoffer von Sehested