Episode XII

Landet på den anden Side

- et live-rollespil univers

Episode XII, Dværgedysten

 

Heltene bliver modtaget af Ragnar, krofatter og Gudrun ved ankomsten til Landet på den anden Side. Efter orkernes lejr blev jævnet med jorden, er der forholdsvis sikkert i skoven, og Gudrun mener derfor, det er en god ide at opsøge dværgene for at få fat i nogle bjergrødder; en af ingredienserne til den magiske bryg, som kan ødelægge sjælestenen.

 

Krofatter har pakket proviant på en slæde og sammen begiver de sig alle gennem den snedækkede skov ad hovedvejen mod dværgenes rige. Efter nogle timers gang, kommer en gruppe handelsrejsende den anden vej, og nyheder, varer og mad udveksles, guldklumper skifter hænder og maverne fyldes. De handelsrejsende kan fortælle, at der er farer forude på landevejen, og Ragnar foreslår derfor at tage en omvej gennem sumpen. Han mener, at sumpens vogtere vil tillade at de passerer gennem sumpen og at det vil være mere sikkert end at gå ad landevejen – han undlader dog a fortælle heltene, at den del af skoven kaldes for goblin-skoven, men advarer dem mod vampyrflagermus, som siges at holde til i sumpede egne.

Et par af de handelsrejsende vælger at følge med karavanen for de er utrygge ved at gå på landevejen.

 

Den nye vej de følger, er kun et par hjulspor i den fugtige skovbund og det går langsomt fremad med slæden. Flere steder ligger der nedfaldne grene, som må fjernes, inden slæden kan passerer for provianten ligger usikkert og kan nemt falde af. Et par af heltene kan ikke holde tempoet ud og går i forvejen, hvor de møder sumpens vogtere. De mistror straks de to damer for at være onde, og truer dem med deres våben. Først da heltene får pakket våbnene væk, kan de komme til at snakke med sumpens vogtere som tydeligvis er meget kede af det. De fortæller, at deres kælepadde, Skilde, er blevet væk og de er bange for, at den er blevet spist af vampyr flagermusene. Heltene tilbyder straks at hjælpe de stakkels damer og begiver sig ind i sumpen for at lede efter Skilde, men finder to vampyr flagermus i stedet. Det er nogle blodtørstige bæster som lammer deres bytte med deres høje skrig for derefter at suge blod fra de hjælpeløse ofre.

 

I starten er heltene meget forsigtige men det går meget bedre med godt samarbejde, så de kan angribe fra alle sider samtidig. Og det lykkes at bekæmpe dem, men idet den sidste flagemus styrter til jorden, råber krofatter på hjælp. En flok gobliner har kastet sig over provianten og er ved at rode det hele igennem. Da heltene kommer styrtende tilbage, stikker de feje gobliner af med mad, drikke og krofatters guld, men heltene er lige i hælene på dem og en hurtig druide får en af goblinerne fanget i et træ.

Da goblinerne er jaget væk, genoptager heltene deres søgen efter Skilde, men atter en gang glemmer de at sætte vagtposter ud ved proviant vognen og krofatter må atter en gang råbe på hjælp. Goblinerne stikker igen halen mellem benene og heltene jagter dem forgæves. Der må en ny taktik til, og de aftaler at lave et baghold. En enkelt helt stiller sig på vejen, mens de andre gemmer sig i skoven langs vejen. Goblinerne lokkes frem af det nemme bytte og alle heltene stormer over dem og får endelig gjort en ende på de små bæster.

 

I mellemtiden har en af de handelsrejsende fundet Skilde og han slår en hurtig handel af med heltene, så de kan aflevere den stakkels kæle skildpadde til sumpens vogtere. De biver så glade for at få Skilde tilbage, at de belønner alle heltene med nogle guldklumper.

Turen går nu videre mod dværgenes rige og efter nogle timers gang, når karavanen frem til dværgeporten. Her står to dværge og vogter indgangen til dværgenes rige. De er i første omgang lidt bryske og griner ad heltene, da de beder om at få nogle bjergrødder. ”Bah”, siger den ene, ”i er ikke værdige til at modtage bjergrødder – kun dværge af stort mod kan opnå den ære”. Heldigvis er der et par dværge blandt heltene, som ved, at hvis de kan vinde i en dværgedyst, vil de blive anset for værdige; men det er en hård prøve på mod og styrke. De to dværge indvilliger i at kæmpe mod heltene – bare for at fordrive tiden mens de alligevel bevogter porten.

 

I den første prøve udbringes en skål i mjød, og den som drikker ud først har vundet. Den første omgang falder ud til dværgenes fordel og de foreslår en ekstra omgang. Krofatter hælder op i glassene, men dværgene er så sikre på sejr, at de slet ikke bemærker, at heltenes glas kun fyldes halvt. Det er derfor lidt af en overraskelse for dem, da alle heltene er hurtigere end de to dværge denne gang.

 

Næste dyst er en styrkeprøve, hvor deltagerne skal holde en stridsøkse eller stridshammer ud i strakt arm, så længe som muligt. Den der holder ud længst har vundet. De to port-vogtere er meget overmodige og tilbyder heltene et forspring på 5 minutter. Det gennemskuer heltene som en list og alle begynder samtidig. Et par af heltene er meget stærke og det går langsomt op for portvogterne, at det her måske ikke bliver så nemt, som de troede. Efter tre omgange, hvor heltene vinder alle gange, er de to dværge noget rystede og mener det er på tide, at gå videre til næste dyst.

 

Denne gang er det stridsstøvle kast, og dværgene finder to stridsstøvler frem i dværgestørrelse. Det gælder om at kaste længst, men støvlen skal svinges mellem benene og kastes bag om ryggen og fremefter. Den første dværg leverer et pænt kast og turen kommer til heltene, som for det meste kaster bagud. Alt ser ud til at gå til dværgenes fordele, indtil en af heltene drikker en usynlighedseliksir og stiller som bag en helt, der skal til at kaste. Idet støvlen bliver ført bagom, griber den usynlige helt fat i støvlen med en glidende bevægelse og løber afsted med den. Det ser så overbevisende ud, at dværgene ikke lægger mærke til, at de bliver snydt.

 

Sidste dyst er den farligste og kun for de mest modige. Deltagerne i denne dyst, skal skiftes til at skære sig selv i armen til det bløder. Den der kan skære sig selv flest gange – uden at dø – har vundet. Dysten går i gang og det første blod flyder fra dybe sår. Efter tre runder, må de første helte bede om en pause til at træde af på naturens vegne. De to dværge samtykker, og i al hemmelighed, helbreder en af druiderne deltagerne. Dysten fortsætter, og til sidst falder en af dværgene om; i sin stædighed, er han fortsat lidt for længe. Dysten fortsætter indtil den sidste dværg må give op og heldigvis, hjælper heltene med at helbrede de slemme snitsår. Dværgene er meget taknemmekige for det, og samtidig fuld af ærefrygt overfor de modige og stærke helte.

 

Heltene får overrakt tre bjergrødder, med meget jernmalm i, som kan blive til gode miner om et par tusind år, hvis de bliver sået i god stenholdig jord.

 

Heltene kan vende sejrrige hjem – et skridt nærmere på at få ødelagt sjælestenen.

.

Landet på den anden side er skabt af Christoffer von Sehested