Episode II

Landet på den anden Side

- et live-rollespil univers

Episode II, Indbrud på slottet

 

Mens Ragnar har været væk fra slottet har orkerne været inde og plyndre alt af værdi. Ragnar beder derfor de tre Helte om at hjælpe ham med at finde tre vigtige ting, mens han selv leder efter spor af Sinistra og Dronning Isabel. De tre ting er Isabels scepter, hendes smykker og Ragnars kamphorn.

 

De tre helte begiver sig straks af sted for at finde Igor. Og ganske rigtig har han fået fingre i dronningens scepter. Han er dog meget sur over at Heltene tog hans økse sidste gang, og den vil han gerne have tilbage. Heltene lover at hjælpe med at finde øksen hvis de får sceptret til gengæld.

 

Isolde er glad for at se de tre Helte igen, men inden de når at snakke særlig meget, hører de et horn gjalde gennem skoven. Det er orken Grumsh, som har Ragnars kamphorn. Grumsh er en vild og ond skabning. Han har også fundet Igors økse, som han er meget stolt af. Han prøver at lokke heltene ind i den mørke skov, hvor han kan slå dem ihjel en ad gangen og spise dem. Heltene lader sig ikke lokke, men går tilbage for at spørge Isolde til råds.

 

Isolde lærer de tre helte en trylleformular som kan få planter og rødder til at gribe fat i fjendernes ben, så de ikke kan røre sig. Hun giver dem også en lille pung hver med tryllestøv. Da de prøver dette på orken Grumsh bliver han rasende, råber og svinger vildt med øksen. Han hiver og slider i planterne og efter noget tid lykkes det ham at slide sig fri. De tre Helte løber for der er ikke noget så farligt som en rasende ork.

 

Isolde lover at hjælpe de tre Helte og det lykkes hende at få hornet taget fra ham under deres kamp. Orken er nu blevet så sur at han følger efter Isolde, men han er bange for solen, og det lykkes for de tre Helte og Isolde at besejre ham ved hjælp af al deres mod, deres trylleformular og deres sværd.

 

Nu har de tre Helte fået fat i hornet og tager øksen med hen til Igor. Han bliver meget glad men vil ikke frivilligt give dem sceptret og de hiver i hver deres ende. Pludselig går det midt over og en seddel falder ud. Det viser sig at Dronning Isabel selv har gemt hendes smykker inden hun blev bortført og på sedlen står der, hvor smykkerne er gemt.

 

Ragnar er nu kommet tilbage men har desværre ikke fundet nogle spor af Sinistra endnu. Han bliver meget glad for at høre, hvor godt det er gået for de tre Helte men kan desværre ikke hjælpe dem med at finde smykkerne, da han stadig mangler at lede nogle steder i skoven.

 

Smykkerne er gemt i et halvt træ nær den mærke sump og for at komme derned, skal heltene forbi der hvor Igor holder til. De lister sig derfor derned, men Igor opdager dem alligevel. Han bliver nysgerrig og følger efter dem. For at aflede ham, plukker de tre Helte nogle blomster og fortæller de skal bruge dem til en magisk dirk, og mens Igor undersøger stedet, hvor de plukkede blomster, finder de tre Helte det halve træ og smykkerne. Hurtigt løber de tilbage med smykkerne til Ragnar.

 

Nu da de har fundet de tre vigtige ting, takker Ragnar dem og de tre Helte tager tilbage til deres eget land mens de spændt venter på det næste brev.

 

Landet på den anden side er skabt af Christoffer von Sehested