Episode IX

Landet på den anden Side

- et live-rollespil univers

Episode IX, Våbenhvilen

 

Der går ikke længe før heltene igen modtager et brev fra Ragnar. Han fortæller kort, at et farligt monster er blevet set og at heltene straks må komme.

 

Da heltene ankommer, modtager Ragnar dem i kroen og beder dem oplæse en besked som netop er kommet fra Dronning Isabel. Desværre er der ingen af heltene, som kan læse, men heldigvis er kromutter klar til at hjælpe. Dronning Isabel beder Ragnar om at prioritere bekæmpelsen af råddenskaben, og endda gå så langt som til at slutte fred med orkerne. For hvis landet rådner, er alt tabt.

 

Silas og Christian er modige nok til at gå til orkerne for at hidkalde dem til forhandling. Der er dog kun en enkelt ork i hulen, og han er noget modvillig, men kræver dog til sidst at få sjælestenen udleveret for at acceptere en våbenhvile. Et råd bliver kaldt sammen og Isolde mener bestemt at landet er meget vigtigere at redde, så selvom det piner både helte og Ragnar, må de afgive sjælestenen til Orkerne og derved besejle våbenhvilen.

 

I mellemtiden er der dukket en kutteklædt vandringsdame op. Hun går rundt og udspørger om gamle magiske genstande og beretter samtidig om en ond fabel skabning, som er set i sumpene – en Basilisk. Det er et farligt monster som forstener sine modstanderer ved den mindste berøring. Det kræver derfor både dygtighed, samarbejde og mod at kæmpe mod en basilisk.

 

Desværre er der ingen druider, som kan tryllebinde basilisken, så heltene træner i at angribe fra flere sider på en gang. Det vigtigste er at beskytte sig godt og kun at angribe, når den vedner ryggen til. En lille flok begtusser vil meget gerne hjælpe, men besvimer idet træningen går igang.

 

Efter træningen er der pause i kroen og pludselig falder Isolde om i en dyb søvn. Kroværten bemærker at manger har set meget trætte ud i løbet af dagen og den fremmede tilser Isolde. Hun beder de andre om at holde sig på afstand, da det måske smitter. Isolde vågner dog efter lidt tid og har det fint – dog mangler hun sine egendele...

 

Heltene begiver sig ud for at finde basilisken og efter lang tids søgen, finder de det skrækkelige dyr i de nye sumpe bag den bundløse sø. De prøver at lokke den frem, men basilisken lader sig ikke sådan besnære og holder sig blandt mudder og brændenælder, så det er umuligt for heltene at omringe den. Den skyder sine lange fangarme ud mod enhver, som kommer tæt nok på og det er lige ved at gå galt flere gange.

 

Heltene prøver at få en enlig ork til at hjælpe med at besejre basilisken, men det kan der ikke være tale om. Det kommer til kamp, og orken bliver slået ned.

 

Heltene forsøger igen og det lykkes at ramme basilisken et par gange, men den trækker sig tilbage i det tætte krat, hvor det er svært at omringe den. De lokker den frem igen ved at banke på deres skjolde og det lykkes for den usynlige Oline at snige sig tæt nok på til at slå den. Det gør den meget rasende og usikker. Den kommer mere frem og det lykkes at omringe den og slå den ned. Dog ikke uden at der står et par nye og meget virkelighedstro stenstøtter i skoven. Det viser sig heldigvis at de afhuggede fangarme fra den døde basilisk ophæver fortryllelsen og stenstøtterne bliver levende igen.

 

Med sejren over basilisken og våbenhvile med orkerne, ser der ud til at være et lille pusterum og heltene tager afsked og venter spændt på næste udfordring...

 

 

Landet på den anden side er skabt af Christoffer von Sehested