Episode VIII

Landet på den anden Side

- et live-rollespil univers

Episode VIII, Orkerne kommer

 

Efter lang tids tavshed kommer der atter et brev fra Ragnar. Han er ved at opbygge en udpost for at komme det onde til livs og forhindre sumpen i at brede sig. Denne gang har han brug for rigtig mange helte, for en gruppe orker er ved at etablere en hule i nærheden af den nye udpost.

 

Da heltene ankommer til Landet på den anden Side, bliver de modtaget af Ragnar som står midt i byggerod. Sammen med Ragnar er også en stor smed og to muntre kro-værter, som alle er glade for at se så mange modige helte. De er ved at bygge en kro og store mængder tømmer ligger klar til en smedje lidt derfra. Ragnar forklarer at ondskaben stadig breder sig trods Sinistra’s død. Og værre endnu, orkerne er blevet mere organiseret og en gruppe er ved at bygge en hule alt for tæt på den civiliserede del af Landet på den anden Side.

 

Orkenes hæse latter og kommando brøl runger gennem skoven, og Ragnar beder heltene om at holde orkerne væk fra udposten, mens de bygger færdig. Smeden fik ikke sin armbolt med fra byen, og han beder nogle af heltene hjælpe sig med at finde en ny, men der er ikke tid lige nu hvor orkerne er så tæt på. I stedet er der god brug for hans våbenlager og heltene udstyrer sig til kamp. Det bliver til flere mindre træfninger, hvor begge parter ser hinanden an. De modige krigere får krydset klinger med orkerne, tyvene sniger sig rundt og får opsamlet orkernes værdier, og en lille flok bergtusser falder forskrækket om i skovbunden. En enkelt druide er modig nok til at binde nogle af orkerne med sin magi.

 

Pludselig kommer der en forvildet elver løbende ud fra skoven. Hun fortæller, at hun er udsendt for at hjælpe med at fordirve forrådnelsen. Med sig havde hun nogle stiklinger fra elvernes aspetræer, som skulle kunne hjælpe med at holde skoven sund. På vejen blev hun dog overfaldet og blev nødt til at smide alt hun havde for at undslippe. Hun beder inderligt heltene om at hjælpe hende med at finde aspe-stiklingerne og hendes pung. Heldigvis overhører Gudrun dette og får alle heltene samlet og givet styrke og mod til at gå ind i skoven påny.

 

Det lykkes for heltene at finde de tabte genstande, men desværre har stiklingerne taget skade. Elveren er meget trist, og går straks i gang med at overføre sit eget hjertes kraft til dem. Det ser ud til at hjælpe og især da Gudrun tilføjer sin egen magiske sangstemme, ser der ud til at ske noget. Stiklingerne bliver plantet, men ingen ved om de har taget for meget skade til at slå rod.

 

I mellemtiden viser Ragnar stolt den store ædelsten frem, som de fandt da de besejrede Sinistra. Idet han tager den op for at lade solen fange i dens slebne overflade, bli ver hans øjne med et hårde og munden strammes op. Han begynder at skynde på alle og spørge hvorfor de står her og hænger i stedet for at udrydde orkerne. Herefter marcherer han brysk væk og råber af alle han møder.

 

Det viser sig at juvelen er en sjælesten, som stadig gemmer Sinistra onde væsen i sig. Enhver som rører den, bliver smittet med ondskab for en tid.

 

En hæs latter fra udkanten af lysningen får all etil at rette deres blik i den retning. Ork-kaptajnen er kommet ud i lysningen og Ragnar (der er blevet sit gamle jeg igen) samler alle våbenføre for at få jaget orkkaptajnen væk, men det viser sig at være en skind-angreb. Orkernes egentlige mål er sjælestenen, og de gennemsøger Gudruns egendele og angriber kroen. Kun med alle heltenes mod, og en god del tryllestøv fra druiderne, lykkes det at slå angrebet tilbage. Men orkerne fik hvad de kom for – de har taget sjælestenen.

 

Nu er det på tide at få gjort noget ved ondskaben og druiden Isolde beder om hjælp til at finde de visne grene som spreder ondskab i sumpen. Heltene går i flere grupper ind i skoven og mens nogle afleder orkernes opmærksomhed, søger andre efter rådne træer. Efter noget tid, kan de ikke finde flere og missionen afblæses. Nu er det med at få alle tilnage til udposten og få brændt de hæslige rådne træer af. Men det er ikke kun rådne træer de har med sig. En listig tyv ha været helt inde i orkernes hule og snuppe sjælestenen. Hun er i frygteligt ondt humør bagefter, og begynder at udfordre alle til kamp, indtil virkningen aftager.

 

Under en flot ceremoni med tværfløjtespil bliver de visne træer brændt af i smedens store arne. Det udvikler en hæslig røg, men solen bryder igennem og bringer fornyet tro og håb på en lysere fremtid for Landet på den anden Side.

 

Landet på den anden side er skabt af Christoffer von Sehested