Episode III, Pedro

Det er nu på tide at søge efter Sinistra, så dronningen kan blive befriet. De tre helte bliver derfor bedt om at lede efter Sinistra, men ingen ved, hvor han er. Derfor opsøger de tre helte den kloge kone Gudrun, som ved hjælp af sin krystalkugle kan se og finde alt.

Gudrun vil gerne hjælpe de tre helte, men for at finde en person skal hun bruge noget af personen – lidt ligesom en sporhund, som skal snuse til noget tøj for at finde personen. Hun spørger derfor heltene, om de ikke vil finde Sinistra finger til hende. Eftersom Pedro ved meget om, hvor denne finger er gemt, vil hun foreslå, at de finder ham først. Som betaling kan de jo give hende 10 guldstykker, eller hvis der nu skulle sidde en ring på Sinistras finger…

Heltene besøger Isolde en sidste gang, for at være helt sikre på, at de kan deres tryllefomular og er helt klar til at begive sig ud i den ukendte del af Landet på den anden Side for at lede efter Ragnar.

Efter et stykke vej i den ukendte del af landet, hører heltene pludselig en stemme inde fra træerne. Det er Pedro som er bundet til et træ og beder om hjælp til at komme fri. Heltene gisper, da de ser, at Pedro har fået hugget den ene arm af, og det hører Pedros fangevogter – en grum lejesvend – som straks kommer løbende.

De tre helte går hurtigt til angreb og inden længe sidder lejesvenden godt fast i rødder og grene, så han kun kan råbe og skrige, mens heltene befrier Pedro. Desværre er Pedros udstyr gemt i et telt, hvor lejesvenden holder vagt, og heltene må derfor atter en gang gå i kamp mod lejesvenden, som i mellemtiden har slidt sig fri af rødderne. Denne gang er han mere påpasselig, men lige meget hjælper det. Mens han atter sidder fast i rødder, løber heltene hen og henter Pedros udstyr.

Ragnar møder de tre helte, da de kommer tilbage på engen. Han er meget glad for deres hjælp, men er også meget chokeret over at se Pedro med kun en arm. Hvem skal nu hjælpe Ragnar i det store slag med Sinistra?

Pedro forslår at han træner heltene, så de kan bruge hans bue, og Ragnar give dem også lidt mere sværdtræning. Nu er heltene klar til at finde Sinistras finger og Sinistra selv for at kunne befri dronningen.

Episode IV, Sinistras finger

Atter en gang bliver heltene kaldt til Landet på den aden Side af Ragnar, som har brug for deres hjælp. Nu er det på tide at finde Sinistras finger, så Gudrun kan finde ham gennem sin krystalkugle. Først er det dog tid til at lære nye færdigheder, så heltene er bedre rustet til deres møder med de forskellige væsner i Landet på den anden Side.

Ragnar foreslår, at heltene snakker med en omrejsende handelsmand, som ved meget om, hvad der er at finde rundt omkring i landet – måske ved han noget om Sinistras finger. Den handelsrejsende vil dog ikke uden videre fortælle, hvad han ved, men vil gerne spille terninger om sine oplysninger og heltene bliver nødt til at satse guld for at få oplysninger ud af ham. Han har set en goblin tæt ved søen mod nord, Sinistra er muligvis rejst til landet langt mod nord og endelig har den handelsrejsende set en kæmpe i skovene mod syd.

Ragnar råder heltene til at fange goblinen levende, da gobliner er feje skabninger som Sinistra ofte tvinger til at arbejde for sig. Måske ved denne goblin noget om Sinistras finger.

Heltene drager af sted og det lykkes dem at besejre goblinen, som fortæller at hun rigtig nok var med, da Sinistra skar sin finger af. Goblinen mener, at en kæmpe bevogter fingeren.

I mellemtiden er det blevet kraftigt regnvejr og heltene begiver sig gennemblødte mod den sydlige del af skoven for at opsøge kæmpen. Regnen har gjort kæmpen tvær og han hører heltene på lang afstand og løber dem i møde med svingende økse. En afhugget finger hænger i en kæde om dens hals. Efter en rigtig lang og sej kamp, hvor kæmpen bliver fanget af trylleformularer, skudt med pile og slået flere gange med de skarpe sværd, falder den endelig død om.

Heltene tager fingeren fra den døde kæmpe og løber tilbage til Ragnar. Gudrun bliver rigtig glad for at se ringen, som ganske rigtig stadig sidder på fingeren, og denne tager hun glædeligt i betaling for at finde Sinistra gemmested.

Denne gang er heltene kommet et stort skridt nærmere at finde ud af, hvor Dronning Isabelle holdes fanget.

Episode V, Sinistras livskraft

Heltene bliver atter en gang tilkaldt af Ragnar. Han skriver, at Sinistra har nedkaldt et frygteligt uvejr over Landet på den anden Side, og at alle er blevet nødt til at søge tilflugt på kroen.

Da Heltene ankommer til Landet på den anden Side, raser der en forfærdelig storm – værre end nogen af dem har set før. De når med nød og næppe ind på kroen, hvor Ragnar dårlig nok kan holde døren åben i den stærke vind.

Gudrun fortæller Heltene, at Sinistra livskraft riftig nok er gemt i hans finger, som de fandt sidste gang. Til gengæld ved hun ikke, hvordan man ødelægger fingeren, for før den er ødelagt, kan Sinistra ikke skades. Heldigvis har en elver også søgt tilflugt på kroen, og elvere er meget kloge på magi. Alfi, som elveren hedder, fortæller Heltene, at de skal bruge nogle forskellige ingredienser til at ødelægge fingeren med Sinistras livskraft.

Først skal de bruge sved fra vinderen af en ridderturnering. Ragnar, som længe har tænkt over, hvordan man kan holde modet oppe, arrangerer straks en ridderturnering. Under et kort ophold i uvejret går Heltene i gang med at dyste med lanse, bue og sværd. Først er der bueskydning, hvor de skyder til måls efter et ork hoved, dernæst kommer ringridning og sidste dyst går ud på at slå æbler af stager.

Efter en lang dyst findes der en vinder; Filippa.

Nu skal Heltene bruge snot fra begge næser af en tohovedet kæmpe, fortæller Alfi. Heldigvis er det ikke kun godtfolk som plages af uvejret, men også en tohovedet kæmpe er drevet på flugt. Den tramper rasende gennem skoven, mens de to hoveder skændes. Den har et stort slangesværd og en kæmpe økse, og når skænderiet bliver rigtig voldsomt, fægter den med sig selv.

Heltene tøver lidt, da de ser dens raseri, men tager så mod til sig, gør buen klar, tager tryllestøv frem og spænder skjoldene godt fast. Så går de til angreb og får langsomt omringet kæmpen, som hurtigt falder for Heltenes gode samarbejde i angrebet.

Efter at have indsamlet snot fra begge dens næser, fortæller elveren dem, at de nu skal bruge 3 krystaller fra krystalblomster. Det er nogle meget sjældne blomster, som vokser i sumpede områder, og Isolde kan heldigvis fortælle Heltene, hvor der er størst sandsynlighed for at finde sådanne blomster.

Mens Heltene er ude efter krystalblomsterne, ankommer der en dværg til kroen. Han slæber på en stor kiste, som han vogter meget nidkært. Det viser sig, at han er på vej sydpå for at undgå Sinistra. I kisten har han nogle bjergrødder, som han vil så og genopbygge sin mine i tryggere omgivelser end der, hvor Sinistra er.

Da Heltene kommer tilbage med de tre krystaller, fortæller Alfi dem, at den sidste ingrediens er 4 bjergrødder. De spørger straks dværgen, om han er villig til at sælge nogle af sine bjergrødder, men NEJ. De må derfor bruge list. Heltene køber noget dejlig stærk cacao til dværgen og efter at have bællet et stort krus og ræbet, falder dværgen i søvn henover sin kiste.

Heltene pørver nu forsigtigt at dirke kisten op, men der er en eller anden form for alarm på, som larmer, hvis de er for hårdhændede. Forsigtigt lirker de kisten ud af dværgens favn og stikker af med den.

Endelig har de alle ingredienserne til at ødelægge Sinistra finger, og de går hen til Gudrun, hvor hun og Alfi i fællesskab hjælper Heltene med at ødelægge fingeren. Da den sidste ingrediens kommer i, bobler det, og der lyder et frygteligt brøl af smerte og vrede over hele landet.

Det må være Sinistra vredesudbrud, da han mærker sin livskraft forsvinde.

Episode VI, Sinistra - det endelige opgør

Ragnar kontakter atter heltene med et brev, hvor han forklarer, at han har mødt Sinistra og kun med nød og næppe sluppet fra det med livet behold. Han har derfor brug for deres hjælp til at befri Dronning Isabel, inden det er for sent.

Da heltene skal til at blande deres trylledrik, opdager de, at Sinistra har rakt ind i denne verden og fjernet al salt fra deres hjem. De må derfor hen til naboen for at låne salt til trylledrikken. Da heltene kommer over på den anden side, møder de en meget vagtsom Ragnar. Hans højre hånd, sværdhånden, hænger sort og slap ned langs siden; et vidne om hans kamp mod Sinistra. Han fortæller heltene, at selvom han ramte Sinistra, så det ikke ud til, sværdet bed sig ordentlig fast og det gjorde ingen skade. Der må derfor være en hemmelighed, som vi endnu ikke kender og han råder heltene til at søge råd hos elverne. Han følger selv med og kigger sig hele tiden vagtsomt over skulderen.

Heltene finder elverne Alfi og Alfia i deres lille hytte i skoven. De fortæller, at der en gang eksisterede en skriftrulle, som beskrev Sinistras svaghed. Desværre gik skriftrullen tabt under den store vandring for mange år siden. Måske ved en gamle kone på øen i søen noget om det – hun plejer at være god til at snuse sådanne ting op.

Heltene skynder sig hen mod søen, men pludselig springer to landevejsrøvere frem – en på hver side af heltene. De er et par drevne mænd og i løbet af kampen får de isoleret en af heltene, som de brutalt hugger ned. Resten af heltene omgrupperer og med hjælp fra druidernes magi lykkes det at besejre de to niddinger og helbrede den slagne helt.

Den gamle kone på øen i søen er ikke særlig hjælpsom og heltene spørger hende flere gange, hvad de skal gøre for at få fat i skriftrullen. Men hun griner bare af dem, indtil en af heltene spørger til hendes navn og hendes helbred. Endelig, efter de mange år alene på øen er der en som interesserer sig for hende. Den gamle kone bliver så glad, at hun giver heltene skriftrullen uden at ville have noget retur. Heltene skynder sig at vikle skriftrullen ud, men det giver overhovedet ingen mening. Bogstaverne står helt tilfældigt, men så til aller sidst står der noget læseligt: ”Rul skriften om min tryllestav”.

Til alt held ved elverne, at Gudruns mormor en gang for længe siden hjalp Sinistra med at lave hans tryllestav – den gang inden han blev ond. Måske Gudrun ved noget.

Gudrun byder heltene på en kop styrkende varm the og har rigtig nok en gammel stump af træet fra Sinistras tryllestav. Heltene vikler skriftrullen rundt om staven og ganske rigtigt giver bogstaverne pludselig mening. Der står: ” Tudseslim gør stor skade mens slangeslim vil helbrede”.

Ragnar fortæller at der lever store tudser i den mørke sump og heltene begiver sig af sted for at finde en stor, fed, slimet tudse.

På vej gennem skoven hører de pludselig en kvinde skrige på hjælp, og Ragnar genkender stemmen som Dronning Isabels. De er nu ganske tæt på og efter endnu et par skridt får de øje på Sinistra inde mellem træerne tæt på sumpen. Heltene går langsomt fremad og pludselig dukker Sinistras ork kaptajn frem bag at stort træ. Han falder en af elverne i ryggen og heltene må kæmpe sig tilbage rundt om sumpen mens de kigger efter en tudse.

Det lykkes til sidst at finde en stor fed, tudse med masser af slim, som heltene kan smøre deres våben ind i. Nu er de rede og går til modangreb på både ork kaptajn og Sinistra. Det er meget farligt, for både orken og Sinistra er værdige modstandere og ingen af dem viser nåde. Elverne går lidt ind i skoven og flankere de to onde skabninger, druiden binder dem fast med sin plantemagi og krigerne går i flæsket på dem. Efter en drabelig kamp, falder ork kaptajnen om i en pøl af sit eget blod og Sinistra bliver rasende. Det får ham til at miste overblikket og heltene kan komme ind på ham og slå ham ned.

Endelig kan de befri Dronning Isabel, som står lænket til et træ lidt ude i den mørke sump. Hun bliver rigtig glad og beder dem alle følge med tilbage til slottet, hvor en stor fest venter dem alle. Da de går forbi Sinistras døde krop, opdager de, at han knuger en står diamant i den ene hånd. Heltene har svært ved at vriste den ud af hans stive, døde hånd, men det lykkes til sidst og de tager den med.

En lykkens dag for Landet på den anden Side. Solen bryder frem, fuglene vender langsomt tilbage til skoven og alt ånder fred for første gang i mange år.

Men en ond kraft bor i diamanten, og kraften samler sig om at nyt offer…