Startside

VELKOMMEN til Landet på den anden Side


På de kommende sider vil jeg prøve at beskrive, hvad jeg ved om Landet på den anden Side. I vil nok synes, nogle af mine beskrivelser slet ikke er særlig gode. Det er nok fordi, jeg er voksen og ikke kan se lige så klart som et barn.


Når i læser, hvad jeg har skrevet, håber jeg, i kan se bort fra dette og selv prøve at forestille jer, hvordan tingene ser ud i jerers egen fantasi. For når først magien en gang her fået tag i dig, er det umuligt at slippe den igen.


Jeg har prøvet at beskrive det, du har behov for at vide om Landet på den anden Side. Der er en kort beskrivelse af landets historie, de personer du kan møde, et kort samt en beskrivelse af de hændelser, der har fundet sted indtil nu.


Lad legen begynde!



Landets Historie


Landet på den anden Side har været der så længe nogen kan huske. Det er en verden meget lig vores, men her sker de mest fantastiske ting. Det er som om, alting er mere levende, mere livskraftigt. Somrene er varmere, vintrene er koldere og når det blæser, er vinden kraftigere og der er meget mere glæde og liv.


På det sidste er der dog også blevet mere dystert – meget mere dystert. Den onde troldmand, Sinistra, har bortført dronning Isabel for ved at ægte hende, kan han komme til at regere landet. Samtidig har han lænket hendes mest betroede ridder, Ragnar, og givet nøglen til Igor. En stor grum mand, som med største glæde gør alt, hvad der skader andre.


Sinistra spreder ondskab, had og mistillid. Hans tilstedeværelse har fået orkerne til at strejfe omkring og leder efter morskab – og hvad der er sjovt for orker, er som regel ikke sjovt for mennesker!


For mange, mange år siden blev der fremsat en profeti. Den lød nogenlunde sådan her: ”Når landet er i største fare, vil der komme 3 børn fra den anden side og vælte tyrannen.”


En enkelt gang i mellem sker det, at der åbner sig en lille dør mellem vores verden og Landet på den anden Side. Når det sker, kan man frit vandre mellem de to verdener. Hvis en voksen gør det, vil der ikke ske noget, for de voksne er så optaget af deres egen verden, deres job og regninger, at de ikke vil lægge mærke til alle de forunderlige ting. Men et barn derimod, vil straks mærke forskellen og kan opleve de dejligste eventyr.


En sådan åbning blev fundet af 3 modigde piger, som gennem mange eventyr og med hjælp fra endnu 2 helte fik bekæmpet Sinistra. Men selvom den onde troldmand ikke længere spreder sin ondskab er det som om hans sjæl stadig ligger over Landet på den anden Side som en kvælende tåge. Der er set flere onde skabninger, træer vælter og sumpene breder sig.


Det er atter blevet tid for profetien...



Personer


Her er en kort besrkivelse af de personer, du kan møde i Landet på den anden Side. Nogle af personerne ligner måske en du kender, men det kan ikke passe., for ingen voksne har nogensinde haft fantasi nok til at komme over i landet på den anden Side.


Dronning Isabel

Dronning Isabel er dronning over Landet på den anden Side og er kendt som en god og ærlig hersker. Hun har regeret alene efter hendes mand, Kongen, døde. Nu da hun er blevet befriet fra Sinistra er hun flyttet tilbage til sit slot og regerer landet. Hun er meget bekymret for ondskaben, der ser ud til at sprede sig lige meget hvad hun gør.



Elverne

Heltene har mødt det skjulte elverfolk og blevet gode venner med dem. Da elverne kæmper for at bevare naturens ballance har de arbejdet sammen om at bekæmpe Sinistra og hans onde planer. Efter Sinistra død har det vist sig at landet fortsat forfalder og derfor eksisterer pagten stadig mellem elvere og mennesker.



Gudrun

Gudrun er en klog gammel kone, som holder til på gravhøjen, hvor de gamle konger ligger begravet. Hun ses tit vandre rundt og kan finde på at slå sig ned på blomsterenge, hvor hun sidder og nyder naturen. Hun kan somme tider se ind i fremtiden og hun hjælper gerne alle, men hendes hjælp har altid en pris...



Igor

Igor var en stærk mand, som boede i skoven og levede af at tjene andre, som var stærkere end ham selv. Sinistra skræmte ham til at tjene sig og Igor var en af de første af Sinistras håndlangere som måtte lade livet. Heldigvis gik det aldrig op for Igor, at han bare var en brik i et større spil og hans rolle blev hurtigt overtaget af den store orkhøvding.



Isolde

Isolde er en druide, som holder til ved det store træ i lysningen. Hun hjælper alle som vil det gode og især dem, som passer på skoven. Hun er også altid villig til at lære fra sig, så unge druider kan altid føle sig velkommen hos Isolde og lære nye formularer.



Kroværterne

Da deres gamle kro blev plyndret og brændt ned af orker, stod det ilde til for de to kroværter. De besluttede derfor at følge med Ragnar, og fik på den måde både beskyttelse til deres nye kro og samtidig en mulighed for at forhindre samme skæbne i at overgå andre.

Der er altid varme og hygge at finde i den nye krostue hvor mad og drikkevarer flyder lystigt.



Ork-Høvdingen

Efter Igors død, overtog en stor fæl ork hans plads som Sinistra's højre hånd. Trods det bæstets grumme kræfter lykkedes det heltene at dræbe ork-høvdingen sammen med Sinistra.

På det senseste er der dog dukket flere orker op i Landet på den anden Side og der er altid en, som er stærkere end de andre og derfor tilraner sig titlen som Ork-Høvding.



Pedro

Pedro er Dronning Isabels jæger. Han har været taget til fange af nogle af Sinistras håndlangere og har fået skåret den ene arm af. Han kan derfor ikke længere bruge sin bue og lever nu på slottet, hvor han hjælper med at træne Isoldes soldater.

Han ved meget om Landet på den anden Side og har tegnet det eneste kort, der findes over de kendte egne. På grund af sin manglende arm er han vandringer i skoven bragt til ende.



Ragnar

Ragnar er Dronning Isabels ridder og beskytter. Han er rigets Jarl og dermed også den, der bestemmer over hæren. Han er symbolet på ridderlighed og gør hvad han kan for at hjælpe folk i nød.

Ragnar modtog heltene første gang de kom til Landet på den anden Side og han er deres faste kontaktperson. Dronning Isabel har sendt Ragnar ud for at undersøge og bekæmpe det onde, som breder sig efter Sinistras død. Ragnar har fået til opgave at opbygge en udpost, som skal danne base for undersøgelserne og samtidig være en bastion mod de nærgående orker.



Sinistra

Sinistra var en ond troldmand, som bortførte Dronning Isabel for at gifte sig med hende og derved blive konge over Landet på den anden Side. Han var den stærkeste troldmand, man nogensinde har set i Landet på den anden Side, og kun med nød og næppe lykkedes det de unge helte at besejre ham. Hans ondskab hænger dog stasig i landet, for med sit sidste åndedrag pustede Sinistra noget af sin onde sjæl ned i en stor diamant – sjælestenen.

Enhver der rører denne sten bliver besat af en snært af Sinistras ondskab og det volder derfor store problemer at opbevare den sikkert. For falder sjælestenen i de forkerte hænder, ved man ikke, hvad der kan ske...



Smeden

Som gammel krigsveteran ved smeden hvor vigtigt det er for enhver helt at have sit udstyr i orden. Han er derfor fulgt med Ragnar til den nye udpost for at hjælpe så godt han nu kan.

Hans evner er store og han kan ofte skaffe våben eller ryustninger til trængende helte.