En ny Generation

• Episode XIII, Dronningen kommer
• Episode XIV, Skildpadden og Trolden
• Episode XV, Ork Skatten

Bonus Episode: kongedatteren

Episode XIII, Dronningen kommer

De to bergtusser kommer til kroen, hvor en handelsmand har slået sig ned. Han sælger uforarbejdede trækopper af det fineste birketræ. Mens heltene sidder og sliber på deres kopper, falder de i snak om riddere og handelsmanden oplyser, at han netop er kommet forbi en død ridder og har samlet et dokument på, som han ikke selv kan tyde. Heldigvis er de to bergtusser skarpe til skriftsprog og med lidt hjælp fra Gudrun går de i gang med at tyde den kodede besked.

Et højt råb rykker dem ud af deres koncentration: "Hil Dronning Isabel". Det er Ridder Ragnar der kommer med dronningen og der bliver knæet og hilst ærbødigt.

Ridder Ragnar og dronningen Isabel bliver meget interesserede i at høre, hvad der står i det hemmelig brev og ridder Ragnar mener, det måske er noget meget vigtigt siden en døende ridder har givet sig tid til at skrive en kodet meddelelse. Til sidst er oversættelsen færdig og der står:

"Hårdt såret. Bange for det falder i gale hænder. Gemt det 20 skridt fra korsvejen i et hult træ. Ridder Robin".

Ridder Robin er ifølge sagnet en af de fem riddere, som betroet et af de fem regalier. Legenden fortæller at der i fordums tid var fem regalier, der tilsammen kan gøre en ridder uovervindelig. I fredstider blev de opbevaret af 5 betroede riddere for ikke at falde i forkerte hænder på en gang. Men der er ingen, der har set noget til hverken riddere eller regalier de sidste 100 år og det er måske blot en skrøne.

Heltene skynder sig ud til korsvejen og skridter 20 skridt af, hvorefter de begynder at lede i en bue rundt i skoven efter et hult træ. Det går ikke så godt, og pludselig får de en ide. Det er selvfølgelig ridderskridt og ikke små bergtusse skridt. Ridder Ragnar hjælper med udmålingen og snart finder de et hult træ og i dette ligger et gammelt sværd. Det er ganske vist et meget fint svær og helt bestemt et af de 5 regalier.

Dronning Isabel bliver meget glad for at sværdet er dukket frem igen, selvom det selvfølgelig er trist at den tapre Ridder Robin er død.

Den handelsrejsende er meget begejstret og synes det hele skal fejres med en skål - af de nye birkekopper naturligvis. Heltene bliver lykønsket og der holdes også lidt tavshed for at ære den afdøde Ridder Robin. Pludselig bliver dronningen svimmel og må sætte sig ned og derefter støttes af Ridder Ragnar. Gudrun får travlt med at undersøge, hvad der kan være galt, men først da en af de to bergtusser kaster en trylleformular som neutraliserer gift, får dronningen det bedre. Da det således peger på at dronningen er blevet forgiftet, undersøger den anden bergtusse straks dronningens glas. og ganske rigtigt, der er gift i bægeret.

Den handelsrejsende er ingen steder at finde, og de to bergtusser lægger hurtigt en plan for hvordan de skal fange ham. Med list sniger de sig ind på ham, forvandler sig til sten og da han er gået forbi dem, binder de ham til jorden med endnu en trylleformular. Dronningen bliver tilkaldt og den hårde dom afsagt. Handelsmanden bliver landsforvist og må aldrig mere vise sig i Landet på den anden Side.

Dronning Isabel er så lettet over den store hjælp, at hun straks slår de to bergtusser til riddere og giver dem ret til at bære et våbenskjold efter eget valg.

Episode XIV, Skildpadden og Trolden

Ragnar er blevet kaldt til slottet for at hjælpe dronningen og han har derfor sendt bud efter heltene, så de kan passe på udposten, mens han er væk. Han når lige netop at byde dem alle velkommen, før han drager afsted mod hovedstaden.

Heltene starter med et besøg på kroen og derefter et besøg hos Gudrun. De præsenterer sig og forsikrer kroværten og Gudrun om, at der intet er at frygte, så længe de er i nærheden. Gudrun er dog bekymret fordi hun har set nogle mærkelige dyrespor inde i skoven.

Inden længe dukker der en skummelt-udseende mand op, som står og skuler en del til alle mens han holder skødesløst men fast om som langbue. Da heltene vender deres opmærksomhed mod ham, bryder han ud i et stort smil og præsenterer sig som Sigurd; en vandringsmand, som søger oplysninger om vejen forude. Sigurd er meget interesseret i, hvad det er for dyrespor, som heltene skal udforske.

Heltene mener, der er ro nok til at de kan udforske sporene og begiver sig derfor afsted for at se nærmere på forholdende – det kunne jo være en fare for udposten.

Efter nogen tids søgen, hører de høj klagen fra skoven og støder på et skildpadde-par, som er meget ulykkelige. Deres æg er blevet stjålet af nogle trolde, og nu er Skildpaddernes slægt truet. De klager sig meget over dette og deres langsomme bevægelser, som gør, at de ikke selv kan få fat på deres æg. Heltene tilbyder straks at hjælpe skildpadderne og advarer samtidig skildpadderne mod den skumle fyr, de har set i kroen. De går videre i skoven, for at finde troldende og forbereder sig på et voldsomt møde.

De bliver temmelig overraskede, da de finder to ulykkelige trolde, som mangler deres haler. De er ikke spor farlige, men nærmere ynkelige og virker lidt dumme. De klager over deres manglende haler og forklarer at de har funder magiske æg, som kan hjælpe dem med at få halerne tilbage. Heltene vil gerne have æggene, som de tror stammer fra skildpadderne, og finder derfor nogle grene i skoven, som de overbeviser troldende om, er rigtige haler. Den ene trold bliver så glad og benovet over sin nye hale, at den ikke kan tage blikket fra den og går lige ind i et træ. Den klager og jamrer sig over ondt i både pande og ryg, mens den anden trold bliver sur og spørger, hvad heltene har gjort ved hans kone.

En hurtigt helbredelses-formular får begge trolde glade igen og de giver taknemmeligt heltene både skildpaddeæggene og nogle guldklumper.

Heltene drager tilbage til skildpadderne og giver dem deres æg tilbage (for det var deres æg), hvilket gør skildpadderne så glade, at de giver heltene et ægte guldæg, som deres bedstemor lagde for 120 år siden. Nu kan heltene begive sig til bage til udposten sikre på, at der ikke er nogle fare i umiddelbar nærhed af udposten.

Tilbage på udposten lusker Sigurd stadig omkring og da han hører, hvad heltene har bedrevet, bliver han meget interesseret. Heltene synes han er så mistænkelig, at de tryllebinder ham og undersøger, hvad han har på sig af luskede ting. De finder intet mistænkeligt, og Sigurd tilbyder at de starter forfra og glemmer, hvad der lige er sket. For at besejle dette venskab, vil han gerne give en omgang på kroen. Heltene får udleveret vin af kroværten, mens Sigurd selv drikker af sin egen flaske, mens han ivrigt udbringer en skål for sine nye venner.

Kort efter får to af heltene meget ondt i maven og Nikoline mistænker, at de er blevet forgiftet. Deres smerter forsvinder da også hurtigt, efter hun kaster en modgift-besværgelse på dem. Sigurd får meget travlt med at komme afsted efter dette og heltene følger efter ham, hvorefter han trækker en pil og truer dem med sine spændte bue. Safir er dog modig og angriber straks, og får hurtigt nedkæmpet Sigurd, selvom han trækker en skjult langkniv og stikker Safir en enkelt gang.

Nu er alt atter i orden og heltene fejrer deres sejr på kroen og glæder sig over, at de har holdt udposten sikker, mens Ragnar er væk.

Episode XV, Ork Skatten

Ragnar beder heltene komme til Landet på den anden Side, fordi Dronning Isabel gerne vil takke dem personligt for deres hjælp med at redde skildpaddeæggene.

De 4 helte ankommer og bliver varmt modtaget af Dronning Isabel, som takker dem meget varmt. Herefter besøger heltene Gudrun og får de seneste nyheder. Alt imens de nyder en kop god the, hører de svagt lyden af en mandolin udefra. Lyden bliver langsomt stærkere og tager form af an melodi iblandet en smuk ung mandsstemme. Pludselig forvandles sang og musik til vredesudbrud og råb og heltene skynder sig i af kroen for at se nærmere på det.

2 orker prøver at indhente en skjald, som løber alt hvad remmer og tøj kan holde. Lige før kroen drejer han ind ad en lille skovsti og truer orkerne med sin mandolin. Orkerne råber til skjalden, at de vil have deres kort; ellers vil de sprætte skjalden op og selv finde kortet.

Heltene iler til undsætning og bliver i første omgang slået tilbage, da den smalle skovsti ikke tillader flere angribere på samme tid. Heltene trækker sig tilbage til den større landevej og lokker orkerne efter sig. Herude er det nemmere at omringe orkerne, og de bliver nedkæmpet. En af orkerne har en stor nøgle samt halvdelen af et skattekort.

Heltene sunder sig lidt efter kampen og begynder derefter at udspørge skjalden, om han har en del af skattekortet. Skjalden har kortet, men for at få fat på koret, skal heltene finde nogle fine blomster og love at tage skjalden med på skattejagten. Han vil nemlig gerne have en del af skatten.

På vej ud i skoven efter nogle fine blomster, møder heltene en gammel troldmand som går i zik-zak henad vejen, mens han taler med sig selv. Han følger en gammel gren i en snor og da den ikke er særlig stabil, ændrer han retning hele tiden og beskylder det ene øjeblik heltene for at stå i vejen og det næste øjeblik går han udenom. Den gamle mand introducerer sig som Banfiz den mægtige og han ved alt om at finde vej – nord er hans mål.

Omsider får heltene fat i den anden del af skattekortet fra Skjalden og skattejagten kan begynde. Desværre er det nødvendigt at finde nord, og heltene må slæbe den gamle tosse med samt skjalden. Efter noget tids zig-zag, lykkes det Banfiz af få styr på sin retning og heltene er nu på vej.

Efter flere skridt i forskellige retninger kommer de til et sted, hvor 2 lejesvende har slået sig ned for at hvile og dele en flaske vin. Da det går op for dem, at heltene ikke vil slås, med er på skattejagt, mener de helt bestemt, at det er deres del af skoven og at enhver genstand som findes her, må være deres – eller i hvert noget af den må være deres.

Skattekortet viser vej til skatten, og det lykkes heltene at finde en gammel kiste, som er gemt under et væltet træ. Den er låst, og de prøver forsigtigt nøglen, som de fandt på orkerne. Den passer! Alle læner sig ind over, for at kigge, men Gorm letter kun lige nok på låget, til at han selv kan kigge ned i kisten. Han når akkurat at få et glimt af guld og andre genstande, før han smækker låget i og med skuffelse i stemmen bekendtgør, at kisten er tom. Skjalden stikker straks halen mellem benene og farer tilbage til kroen for at digte sange om denne ulykkelige skattejagt. De 2 lejesvende er ikke helt så nemme at slippe af med, men efter noget tid, må også deres mistro falde til ro og de lusker væk.

Nu kan heltene i ro og mag begive sig tilbage til kroen og dele kistens indhold!

Kongedatteren

Dette scenarie blev spillet igennem af ca. 50 unge mennesker i alderen 12-18 år under en teaterfestival arrangeret af Herlev Revy & Teater. Meget få deltagere havde på forhånd kendskab til rollespil; derfor var reglerne enkle og der blev lagt vægt på rollerne og skuespillet.

Hver 100. år bliver en prinsesse ofret for at holde det onde fra landet. Det er nu 100 år siden, det skete sidst og kongen har udsendt befaling til alle landets våbenføre mænd og kvinder om at møde op og frelse prinsessen.

Lørdag den 10. november i året 2012 ved solopgang mødtes alle landets våbenføre mænd og kvinder foran kroen Den Dansende Enhjørning. Her tog Kongen, og kromutter, imod og fortalte om den store knibe. Sagnet fortæller, at der findes 5 magiske regalier, som gør bæreren uovervindelig. For at de ikke skal falde i forkerte hænder, blev de for 100 år siden givet til fem trofaste riddere, som hver især drog ud i landet - og ingen har set dem siden.

Det er nu op til de fremmødte helte at finde de fem riddere og bringe de fem regalier tilbage til kongen, så han kan redde prinsessen fra dragen.

Det blev 3 sjove timer, hvor kongedatteren blev reddet fra at falde i de ondes kløer...

Landet på den anden side er skabt af Christoffer von Sehested